Easylife præsentation

Succes fortællinger

Easylife er
livsstilskursus
for dig!

New Product Image Se præsentationen her

Linn-Eva gik 3
størrelser ned
og tabte 25kg!

Easylife Læs historien her

Fra 120 til 90.
Knud tabte
16 kilo på 3 uger!

New Product Image Læs historien her

Hun tabte 33 kg,
17cm i talien og
22cm om bagen!

Featured Product Image Læs historien her
www.MYeasylife.dk
  • Home
  • Easylife
  • Testimonials
  • Artikler


  • MY Easylife Forum
  • Chat forum


  • Kalorietabel
  • Kalorie tabel
  • Tilføj ny vare


  • BMI og stofskiftet
  • Din BMI beregning
  • Dit stofskifte
  • Hvor meget kan jeg tabe

  • BMI kan beregnes her.


    Tidsbestilling
    Artikler
    Kost og fysisk aktivitet

    Sund kost og motion har hver især en forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, fedme, diabetes og kræft. Men hvordan er effekten, hvis man kombinerer sund kost og fysisk aktivitet?

    Undersøgelser viser, at en kombination af sund kost og fysisk aktivitet har en betydelig forebyggelseseffekt på flere livsstilssygdomme. I nogle tilfælde en bedre effekt end hvis man kun ser på forebyggelsespotentialet af enten kost eller motion. På kræftområdet er der hidtil kun få studier, som har belyst, hvorvidt kombinationen af sund kost og fysisk aktivitet har en effekt på forebyggelse af kræft. Derfor er det svært at drage endelig konklusioner.

    Hvilke kræftformer kan kost og motion forebygge?

    Her er en kort gennemgang af de kræftformer, hvor der tegner sig et billede af, at kost og fysisk aktivitet har en betydende effekt.

    Brystkræft
    Ved at undgå fedme og øget vægt i voksenalderen kan man mindske risikoen for brystkræft. Dertil kan risikoen nedsættes, hvis man begrænser sit alkoholforbrug. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for brystkræft.

    Tyktarmskræft
    Overvægt øger risikoen for tyktarmskræft, ligesom en høj indtagelse af rødt og stegt kød tyder på en øget risiko. Størst risiko er fundet hos personer med høj energiindtagelse og et højt BMI (Body Mass Index), og som samtidig er fysisk inaktive. Derimod antager man, at en kost med mange fibre og grøntsager samt motion mindsker risikoen for tyktarmskræft.

    Prostatakræft
    Kostens præcise betydning for udviklingen af kræft i prostata er endnu uafklaret. Motion har muligvis en forebyggende effekt.

    Livmoderkræft
    Et højt indtag af mættet/animalsk fedt øger formentlig risikoen for livmoderkræft, mens et højt indtag af frugt og grøntsager og motion sandsynligvis har en forebyggende effekt.

    Samlet set øger overvægt og fysisk inaktivitet risikoen for tyktarmskræft hos mænd og kvinder samt risikoen for brystkræft hos kvinder. For livmoder- og prostatakræft er koblingen til overvægt og lavt fysisk aktivitetsniveau mere uklar. Derfor er det muligt, at der for de nævnte kræftformer kan være tale om synergistiske effekter. Altså at sund kost og fysisk aktivitet har en kombineret forebyggende effekt.

    Sundhed og adfærd
    Den internationale sundhedsorganisation WHO skønner, at livsstilsrelaterede faktorer vil være ansvarlige for 70 pct. af alle sygdomme i år 2020. Herunder er usund kost og fysisk inaktivitet nogle af de væsentligste risikofaktorer.

    Kostvaner og fysisk aktivitet i fritiden er to sammenhængende aspekter i den danske befolkning. De mest fysisk aktive spiser mere frugt og grønt og mindre fedt end de mest inaktive. Det tyder på, at hvis man lever sundt på et område, er der større sandsynlighed for, at man også gør det på et andet område.

    Kilde: Fødevaredirektoratet – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kost og fysisk aktivitet – fælles aktører i sygdomsforebyggelsen, 2003.


    Andel af svært overvægtige stiger

    Andelen af svært overvægtige over 16 år er steget fra 5,5% i 1987 (250.000) til 9,5% (400.000) i 2000. Andelen af overvægtige er steget fra 1,3 til 1,7 mio. i samme periode.

    Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme som hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes, visse kræftformer, nedslidningsskader på bevægeapparatet. Svær overvægt nedsætter kvinders fertilitet.

    Svær overvægt er forbundet med risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet, stigmatisering, mobning og lavt selvværd.

    Kilde: "Sund hele livet", regeringens sundhedsprogram, 2002.

    Fakta om svær overvægt

    Der er en dokumenteret risiko for, at overvægtige børn også vil blive overvægtige som voksne

    Børn med svær overvægt har i stor udstrækning psykosociale problemer. De bliver ofte mobbet og har store problemer med deres selvværd. Svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle en lang række alvorlige kroniske sygdomme - især type-2 diabetes, hjerte-karsygdomme og visse kræftformer. Når svært overvægtige bliver syge, er behandlingsresultatet meget dårligt på lang sigt. Svært overvægtige lider oftere af depression og angst end andre. Undersøgelser viser, at svært overvægtige diskrimineres og er udsat for isolation og ensomhed. De har større risiko end andre for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet og tidligt pensioneret med store økonomiske og menneskelige omkostninger til følge.

    Og det koster mere end sundhed og livsglæde... Der er ikke gennemført en udførlig analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af svær overvægt i EU. Imidlertid har en række medlemslande estimeret de direkte og indirekte omkostninger som følge af svær overvægt. Disse beregninger anslår meromkostningerne til mellem 2 og 8% af landenes samlede sundhedsudgifter - et tal, der formodentlig er væsentligt højere i nogle lande.

    Mere viden nødvendig Det komplekse samspil mellem de forskellige fysiske, psykiske og sociale årsager, der ligger bag udviklingen af svær overvægt, kendes ikke i tilstrækkelig grad. Betragtningen om, at det udelukkende handler om en simpel balance mellem energiindtagelse og energiforbrug, er ikke præcis nok til, at problemet kan løses via en isoleret oplysningsindsats om kost og fysisk aktivitet. Der er brug for mere forskning i hvad, der determinerer menneskers kost- og motionsvaner, og i hvilke behandlingsmetoder og forebyggelsesstrategier, der er mest effektive.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen 19-05-2004